Måske har du hørt skræmmende historier om folk, der tager på en skøn ferie i udlandet, men kommer hjem til et gennemrodet hjem, hvor der har været tyve på besøg. Måske har du endda selv været så uheldig at være offer for dette forfærdelige scenarie. Hvis du selv har oplevet det, ved du, hvor hårdt det er at opleve denne form for privatlivskrænkelse.

Når du tager på ferie i udlandet, er det altså yderst vigtigt, at du sørger for at tage alle de rigtige skridt i retningen af at undgå tyveri. Vil du vide mere? Så læs med herunder, hvor du får en guide til, hvordan du holder huset fri for tyveknægte, mens du er væk.

Invester i et overvågningskamera

Hvis du ønsker at føle dig 100 procent sikker på din længe ventede ferie, kan det være en god ide at investere i et smart overvågningskamera. Et overvågningskamera påsættes typisk ved indgange, hvor tyve har mulighed for at komme ind i hjemmet. Dette kunne eksempelvis være ved hoveddøren, ved garagen, ved vinduer og bagdøre.

Der er mange muligheder! Jo flere overvågningskameraer du har installeret omkring dit hjem, jo roligere kan du sove på din ferie. Der findes et hav af forskellige overvågningskameraer på markedet, så her er det bare med at finde det rette.

Lad lyset stå tændt

Det lyder måske en smule skørt, men rigtigt mange lader en del af deres lys stå tændt, når de er på ferie. Lys giver nemlig en illusion af, at nogle befinder sig i hjemmet. Det er selvfølgelig vigtigt, at du kun tænder de nødvendige lys i rum, der kan ses ude fra hjemmet.

Selvom det kan være en smule dyrt, er det uden tvivl effektivt at lade lyset stå tændt, mens man er på en længere rejse i udlandet!

Informer dine naboer

Hvis du bor på en almindelig villavej, hvor du har naboer omkring dig, kan det være en god ide at informere dine naboer om din afrejse. På denne måde kan du få naboerne til at holde et vågent øje med din bolig, mens du er væk. Mange tror, at tyveri først kan spottes, efter gerningen er begået, men dette er ikke altid tilfældet.

Dine naboer vil ofte opfange mistænksom opførsel fra eksempelvis varebiler, og kan dermed informere dig om, at dit hus er i fare for tyveri. Har du søde og venlige naboer, der ønsker at give en hjælpende hånd med, skal du uden tvivl udnytte det, når du er på ferie i udlandet.

Lad bilen stå i indkørslen

Hvis du skal på en længerevarende ferie, hvor der ikke er behov for bil eller transport, kan det være en god ide at lade bilen stå i indkørslen – især hvis man ønsker at undgå tyveri i boligen. Ligesom tidligere nævnte lys, kan bilen i indkørslen signalere, at der befinder sig folk i boligen, og tyve vil derfor ofte holde sig væk.

Hvis du tænker, at du skal bruge bilen til eksempelvis at transportere dig til og fra lufthavnen, findes der mange forskellige løsninger på dette. Du kan eksempelvis få en bekendt til at køre dig, fremfor at transportere dig selv.

Invester i en indbrudsalarm

Det er ubetryggende at vide, hvor mange danskere ikke ejer en indbrudsalarm i deres hjem. En indbrudsalarm er det perfekte middel til at afholde tyve fra at begå tyveri i hjemmet.

Når alarmen opfanger menneskebevægelse, når du har registreret, at du ikke er hjemme, vil den automatisk gå i gang, og den vil hurtigt sende en besked til politiet, der ankommer til hjemmet indenfor kort tid. En indbrudsalarm gør, at du blot kan koncentrere dig om at slappe af og nyde din ferie, når du endelig er afsted.